Effektiv IT-anvendelse giver besparelser i det offentligeVidenskabsministeriet29/01-2004 - Man skal ikke blot indkøbe it-udstyr og software. Det er også nødvendigt at overveje og omlægge rutiner og arbejdsgange for at høste effektiviseringsgevinsten, siger videnskabsminister Helge Sander. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end hver anden af de offentlige myndigheder, der har omlagt arbejdsgange, opnår at frigøre ressourcer på grund af digitaliseringsprojekter. Offentlige myndigheder, der kun i ringe grad har omlagt arbejdsgange, opnår kun i én procent af tilfældene at frigøre ressourcer. Oplysningen findes i Den offentlige sektors brug af it 2003 , der offentliggøres af Danmarks Statistik og er udarbejdet i samarbejde med Videnskabsministeriet. Arbejdet med at indføre fælles it-standarder og offentlige løsninger har også en synlig effekt: Ca. ti procent færre end året før oplever i 2003 manglen på fælles løsninger og standarder som en stor barriere for digitalisering af forvaltningen. Et eksempel er, at tre ud af ti kommuner og to ud af fem statsinstitutioner i år forventer at kommunikere med andre myndigheder i det såkaldte XML-format. I år vil udbredelsen af XML-formatet være fem gange så stor, som for to år siden. - Resultaterne af regeringens indsats viser, at fælles standarder er et væsentligt element, når de it-tekniske aspekter af en ny amts- og kommunalstruktur drøftes, siger Helge Sander. Brugen af digitale signaturer er ligeledes steget markant fra 2002 til 2003, men er dog fortsat begrænset i omfang - hver fjerde statsinstitution og hver femte kommune kunne modtage digital signatur i 2003, mod hver tyvende året før. - Udbredelsen af digitale signaturer tager nu for alvor fart med ca. 1.500 certifikater om dagen. Der er nu udstedt mere end 80.000. Den positive proces med stadigt flere anvendelsesmuligheder og stadigt flere brugere er i gang til gavn for både virksomheder, borgere og skatteyderne, siger Helge Sander. Publikationen Den offentlige sektors brug af it 2003 kan hentes på www.vtu.dk og http://www.dst.dk/it . |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |