Nordsøen" på pensionFødevareministeriet18/03-2004 Regeringens forårspakke afsætter ekstra 20 millioner til udskiftning af skibe i Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet går nu i gang med at få udskiftet to af sine fire fiskeriinspektionsfartøjer. Det betyder investeringer i millionklassen, som sammen med regeringens øvrige initiativer vil være med at sætte gang i økonomien og beskæftigelsen. Den ekstra bevilling på de 20 millioner aktiverer en bevilling på 76 millioner, så den samlede investering bliver på 96 millioner kroner. Skibene skal bruges til at kontrollere fiskeriet til søs, og det største af de to nye skibe vil desuden sammen med Fiskeridirektoratets to øvrige skibe ”Vestkysten” og ”Havørnen” være en vigtig del af det samlede redningsberedskab til søs. Det største af de to nye skibe vil især komme til at operere i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Skibet vil afløse ”Nordsøen”, som blev bygget i 1968. Det mindste af de to nye skibe anskaffes for at erstatte kontrolfartøjet ”Viben”, som bliver brugt til fiskerikontrol. ”Viben” er fra 1977. ”Jeg er glad for, at der nu er afsat midler, så vi kan få nyt og tidssvarende materiel, og at der nu også er sikkerhed for, at vi kan opretholde Fiskeridirektoratets andel af redningsberedskabet”, udtaler fødevareminister Mariann Fischer Boel og fortsætter: ”Det er også meget tilfredsstillende, at projekteringen igangsættes nu, så skibene også kan medvirke til at få sat skub i økonomien.” |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |